Knæsmerter

Ondt i knæet og knæsmerter generelt? Intensiv fysioterapi kan hjælpe.​ Knæsmerter er en af de hyppigste skader, og det anslås, at omkring 15 % af den danske befolkning har en eller anden form for knæskade.​

​Typiske knæsmerter som vi ser på vores klinik i Helsingør er i forbindelse med løb og sport generelt. I Danmark løber ca. 25 % af den voksne befolkning, og 800.000 danskere får årligt en løbeskade, som medfører, at de ikke kan fastholde den aktive livsstil.

Knæsmerter er en af de hyppigste løbeskader.

Knæskader og smerter ses ofte ved bøjning af knæet, men der kan også forekomme smerter på ydersiden, på inderside eller knæ smerter bagpå knæet, altså knæhase smerter.

Ofte er det ledbånds skader i knæet eller menisk problemer, men vi ser alle typer af knæ smerter lige fra akutte problemer som knæsmerter efter fald til ovebelastnings smerter fra knæet ved cykling eller smerter der forværres ved feks. trappegang.

Bliv klogere på de mest hyppige knæ smerter og hvordan de behandles her:

Løberknæ behandling​

Løberknæ, runners knee, ondt i knæet, smerter på ydersiden af knæet, ondt på ydersiden af knæet, overbelastningskade knæ, knæsmerter, smerter ved løb, løbeskader.

Der findes et væld af betegnelser for løbeknæ.

Knæproblemer fra et løberknæ opstår ved gentagne ensformede bevægelser i knæleddet.

Især i sportgrene som cykling og løb opstår der løberknæ. Når vi bruger knæet glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over ydersiden af lårbensknoglen lige over knæet.

Ved overbelastning kan der opstå betændelse i senen eller i den underliggende slimsæk.

Tilstanden mækes som langsomt indsættende smerter udvendigt på knæet med forværring ved tryk, udspænding af udvendige senebånd (tractus iliotibialis) og løb.

Det er typisk at jo længere tid man presser sig, desto større smerte vil der opstå de efterfølgende dage.

​Betændt slimhindefold (plica)

Selve knæleddet er indvendigt beklædt med en ganske tynd ledhinde. I ledhinden kan dannes 4 ledhindefolder (plica’er). Hvis der sker en afklemning af eller en blødning i slimhindefolden, vil denne blive betændt (inflammeret) og efterhånden give smerter.


Tilstanden opleves som en trykken omkring og over knæskallen, som ofte jager.

Længere løbeture og intervaller kan give inflammation og væskeansamling i knæet.

Tilstanden kan også opstå pludseligt ved bestemte bevægelser. Hvis en flig af slimhindefolden kommer i klemme kan knæet låse, og tilstanden kan derfor ofte forveksles med meniskskader.​

Springerknæ

Vores store lårmuskel, rectus femoris, som består af 4 mindre muskler, udspringer fra hoften og fæster sig på øvre kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste forreste del af skinnebenet.

Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen som f.eks spring eller spark medfører mikroskopiske småbristninger ved knæskalssenefæstet på nedre kant af knæskallen.

Tilstanden opleves ved smerter under knæskallen eller ved nedre kant af knæskallen.

Tilstanden forværres ved forsat aktivitet trods smerter og opstår der efterhånden en kronisk betændelse i senen og det vil til sidst være umuligt at forsætte med aktivitet.

Hvorfor får man meniskskader?

En meniskskade kan opstå ved et traume, typisk hos yngre sportsaktive. Akutte meniskskader opstår som oftest når man vrider i knæet samtidig med at man har foden i underlaget, og skaderne optræder derfor især i forbindelse med idræt som fodbold og håndbold samt i alpint skiløb.

Meniskskader kan også opstå pga. såkaldt degenerative forandringer i knæet, hvilket som regel er forbundet med aldring og ofte også længerevarende slid, og denne type skader ses typisk ses hos midaldrende og ældre mennesker.

60-70% af de patienter der får foretaget meniskkirurgi, er over 40 år. Mænd får hyppigere meniskskader end kvinder, og overvægt ser ud til at øge risikoen. Et knæbelastende arbejde, hvor man eksempelvis ofte sidder på hug, knæler eller går meget på trapper, øger også risikoen for meniskskader.

Symptomer på meniskskade

Har man en meniskskade, vil man ofte opleve smerter ved eksempelvis trappegang, eller når knæet roterer (drejer/vrider). Derudover oplever mange patienter også at knæet ’klikker’, eller at det føles som om det ’sætter sig fast’.

Disse symptomer kan dog også skyldes andre faktorer, herunder knæartrose (slidgigt).

Diagnosen stilles ved at lægen eller fysioterapeuten spørger ind til skadens opståen og symptomer og gennemfører en klinisk undersøgelse. MR- scanning kan være aktuel, men anbefales ikke rutinemæssigt, og ultralydsscanning anbefales ikke, da det ikke kan afdække problemer inde i leddet.

Er knæet meget hævet, er man nødt til at vente med undersøgelsen til hævelsen har lagt sig.

Læs vores flotte 58 patientanbefalinger på Facebook FysioDanmark Helsingør


​5 ud af 5 stjerner ⭐️ Det er en tillid der forpligter.​

Book tid online

Hvis du allerede er patient, kan du booke din næste tid online. Er du ny patient skal du ringe og bestille en hos kliniksekretæren på tlf.: 32 12 20 00. Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, kan du altid skrive til os på e-mail: info@fdhelsingor.dk.

Ring til på tlf.: ​32 12 20 00 eller send en mail til info@fdhelsingor.dk.

Henvendelser besvares hurtigst muligt.​

Åbningstider

Telefontid

​Mandag - fredag: kl. 08.00 - 15.00​

Fitnesscenter

​Mandag - torsdag: kl. 8.00 - 20.00

Fredag: kl. 8.00 - 15.00

Lørdag: kl. 10.00 - 13.00​

FysioDanmark Helsingør APS

CVR​: 41516860

L. Tvedes vej 14, 3000 Helsingør​

Klik her for rutevejledning