Tidlig genoptræning efter en akut muskelskade/fiberskade er den afgørende faktor for tilbagevenden til normal aktivitet.
Specielt efter fibersprængninger vil vævet behøve betydelig regenerationstid, idet en bestanddel af det skadede væv er bindevæv med langsom regenerationstid.
Applicering af is, kompression og elevation ved akut skade tåles godt af patienterne, men der er meget begrænset dokumentation for, at disse tiltag har nogen central betydning for hastigere heling af skaden.
Derfor kan de kun anbefales til dæmpning af smerten i den akutte fase.
Komplikationer i form af re- skade, muskelatrofi og infiltrationer er klart til stede efter akut muskelskade.
Fiberskader / fibersprængninger
En fibersprængning er en akut eller kronisk skade på vævet i en muskel i en sene eller begge.
Skeletmuskulatur kan blive beskadiget ved et pludseligt stræk, eksplosiv brug af muskulaturen, et slag eller stumpt tryk mod musklen eller overskæring med en skarp genstand. Langt størstedelen af de akutte muskelskader i forbindelse med sport eller anden fysisk aktivitet sker ved stræk eller slag, ved feks. Løb eller fitness.