Ryg & Nakkehold hos FYSIODANMARK HELSINGØR henvender sig til dig med ryg og nakkegener uanset om du er opereret eller skal behandles konservativt, efter hold i nakken, muskelspændinger eller slidgigtforandringer.
Holdene er derfor sammensat af patienter med blandede ryg og nakke gener.
Før holdstart skal du til en forundersøgelse hos en af klinikkens fysioterapeuter.
På baggrund af undersøgelsesfund vil fysioterapeuten vurdere, om holdtræning er relevant for problematikken.
Træningen indeholder typisk opvarmning efterfulgt af specifikke styrke- og stabilitetsøvelser for ryggen, samt nakken.
Træningen foregår både ved fællesøvelser og ved cirkeltræning, hvor holddeltagerne skiftes til at gennemgå forskellige effektive øvelser.
Afslutningsvis vil der som udgangspunkt være blid udspænding, og drøftelse af dagens behandling.
Formålet med træningen er at øge styrke, stabilitet og bevægelighed omkring ryg- og nakkeregion.