Genital prolaps​

Genital prolaps er en tilstand, hvor de indre kønsorganer, såsom livmoderen, blæren eller endetarmen, tynger ned i eller ud af skedeåbningen. Det opstår typisk som følge af graviditet, fødsel, kronisk forstoppelse eller højt bugpres i forbindelse med længere tids arbejde eller træning. Alle der har gennemgået en vaginal fødsel vil have en eller anden grad af genital prolaps. 

​

Genitalprolaps kan variere i sværhedsgrad og være fra lette symptomer til alvorlig ubehag og nedsat livskvalitet uafhængigt af graden af prolaps. Det vil sige at man sagtens kan have en prolaps i grad 3, men ikke have nogen provokerende symptomer på det i hverdagen, men også have en grad 1 og føle sig enormt tynget og provokeret af det. Derfor er det vigtigt at du fortæller om, hvordan det påvirker din livskvalitet, når du adresserer det hos en sundhedsfaglig.

​

Der findes forskellige typer af genitalprolaps, afhængig af hvilke organer, der er involveret:

​

1. Uterusprolaps (livmoderprolaps) sker, når livmoderen synker ned imod skeden.
2. Cystocele (blæreprolaps) sker når blæren synker ned imod forvæggen i skeden.
3. Rectocele (endetarmsprolaps) opstår, når endetarmen synker ned imod skedens bagvæg.
4. Enterocele (tarmprolaps) er en prolaps af den øvre del af tarmen (oftest tyndtarmen), som synker ned mellem skeden og tyktarmen.

Disse nedsynkninger kan skubbe til skedens vægge i sådan en grad, at de ses uden for skedeåbningen.

​

Symptomer på disse kan være

• Følelse af tyngde i bækkenet
• Hyppig trang til at tisse
• Urininkontinens
• Vanskeligheder med at tømme blæren
• Smerter eller ubehag i underlivet
• Følelse af tryk, bule i skeden eller noget, der "stikker ud" fra skeden
• Vanskeligheder med at tømme tarmen
• Forstoppelse
• Indimellem mavesmerter

​

Genitalprolaps klassificeres også efter sværhedsgrad, som kan opdeles i fire grader

Grad 1: hvor organerne er lidt sænket.
Grad 2: hvor organerne når ned til skedeåbningen.
Grad 3: hvor organerne når uden for skedeåbningen.
Grad 4: sker kun med livmoderen, hvor for- og bagvæggen begge er uden for skeden.

​

Behandlingen af genitalprolaps afhænger af sværhedsgradensamt livskvaliteten og kan omfatte konservative metoder som bækkenbunds, abdominal, vejrtrækning og holdningskorrigerende øvelser, hormonbehandling, pessar (en enhed, der placeres i skeden for at støtte organerne) eller kirurgi.