Hvad er Osteopati?

Osteopati er en 5-årig uddannelse, som er baseret på traditionelle medicinske begreber som anatomi, fysiologi, biomekanik, neurologi og patologi. ​En osteopat fjerner f.eks. smertesymptomer ved at genskabe kroppens bevægelighed og funktion. Kroppen betragtes som en helhed, og i behandlingen inddrages typisk flere områder og strukturer. som på forskellig måde påvirker hinanden.

​

​Smerte og nedsat funktion er et tegn på forstyrrelse i kroppens tre primære systemer:

​

• Det muskuloskeletale (muskler, led og bindevæv)
• Det neurologiske (nervesystemet)
• Det viscerale (indre organer)

​

En osteopatisk behandling tager udgangspunkt i en normalisering af disse tre systemer.

​

​

​Hvad kan behandles?

​

​

• Rygsmerter
• Nakkesmerter
• Bækkenproblemer
• Ischiassmerter
• Hovedpine og migræne
• Piskesmæld syndro
• Musearm
• Ledsmerter-/problemer
• Sportsskader
• Løber-/springerknæ
• Følger efter ankelforstuvning
• Halebensproblemer​

Derudover kan osteopaten afhjælpe andre funktionelle og systemiske lidelser som for eksempel:

• Mave-/tarmproblemer
• Reflux
• Bihulebetændelse
• Svimmelhed
• Stressrelaterede symptomer
• ​Inkontinens

​

​

Historie

Osteopatien blev grundlagt i 1872 af den amerikanske læge, Andrew Taylor Still. Den første skole i USA åbnede i 1892 og den første skole i Europa i 1917. Siden da har osteopatien bredt sig og bliver i dag praktiseret i mere end 20 lande verden over.

​

​Osteopati er statsautoriseret i lande som USA, England, Australien, New Zealand, Finland, Belgien, Belgien med flere. I USA er osteopati en gren indenfor medicinstudiet, mens der i Europa studeres på individuelle skoler. Her er forløbet typisk en 5-årig uddannelse.

​

​

​Første konsultation

Første gang hos osteopaten bliver der foretaget en grundig undersøgelse med sygehistorie, holdningsanalyse, bevægetest og manuel inspektion.

​

​Undersøgelsen vil involvere det umiddelbare smerteområde samt andre dele af kroppen med relation til symptomerne. Dette betyder, at man vil blive stillet spørgsmål samt undersøgt på steder, der ikke umiddelbart berører det symptomgivende område.​